Jeg vidste ikke meget om Guatemala da jeg første gang satte min fod i landets hovedsstad Guatemala City. Jeg havde hørt at de var kendt for deres gode sprogskoler i Antigua og Xela (Quetzaltenango). Derfor havde jeg tilmeldt mig en måneds spansk kursus på en af skolerne i Antigua og samtidig fået aftalt et hjemme ophold hos en af de lokale familier i byen. Antigua er en helt fantastisk smuk by. Den virkede fra midt af 1500 tallet som administrerende hovedstad for Guatemala. Der er en stemning af spansk koloniby over byen som stammer fra Spaniernes store indflydelse på landet. I 1773 led Antigua dog under et stort jordskælv og derfor blev den nuværende hovedstad grundlagt på dette tidspunkt.
Nu ligger Antigua som en smuk gammel koloni by med sine brostensbelagte gader og spanske huse. Pga. sin skønhed kommer der også mange turister til byen. Dette blev et problem for mig, da jeg med mit plan om, at lære spansk, alt for let kom til at tale engelsk med de andre turister i byen. Spansk skolen hvor jeg gik var rigtig fin, men jeg da utrolig mange lokale i Antigua også havde lært at tale engelsk, blev det svært for mig at få øvet mit spanske udenfor skolen.
Efter mine 4 uger i Antigua tog jeg derfor til Xela (Quetzaltenango) som ligger i Guatemalas højland. Xela var Maya-indianerne hovedby og Maya-kulturen er stadig meget udbredt i området. Ca. halvdelen af Guatemalas befolkning anses stadig for at være indianere, primært Maya-indianere. I Guatemalas højland er dette især tydeligt og jeg mærkede derfor hurtigt en stor kulturforskel fra Antigua.
Her talte alle spansk og jeg fandt hurtigt andre langids turister der, ligesom jeg, ville blive en tid i guatemala for at blive gode til spansk.
For mig virkede det rigtig godt at finde sammen med nogle udlænge der ligesom jeg gerne ville lære spansk. Vi boede alle sammen mere eller mindre permanent i Xela og skabte et rigtig godt fællesskab. Fordelen ved ta finde sammen med nogle udlændinge frem for kun at blande sig med de lokale var, at vi kunne sparer med hinanden på mange måder. Ofte havde vi den samme hverdag som bestod af, at gå på sprogskole om formiddagen, lave lektier i løbet af dagen og rejse rundt omkring Xela i weekenden. Vi tog ofte på cafe sammen for at lave lektier sammen. Havde jeg været alene tror jeg at jeg havde følt mig meget ensom i disse dage. De lokale venner som jeg med tiden fik, havde jo deres egen hverdag og ikke tid til at tilbringe en halv dag med mig på en cafe. Men om aftenen sås jeg med de lokale unge som jeg begyndte at lære at kende under mit ophold.
Jeg tilbragte i alt 3 måneder i Xela. I weekenderne tog jeg ofte på små udflugter sammen med mine udlandske venner jeg lærte at kende i Xela. Vi ville alle gerne lære Guatemala at kende, rejse rundt og se dette fantastisk smukke land. Det virkede rigtig godt at have andre som også opleve Guatemala for første gang ved min side. Kulturforskellen er stor og jeg fik så mange indtryk og overraskelser, som betød meget at kunne dele med nogle.
Maya-kulturen fascinerede mig utrolig meget. De smukke dragter som de forskellige Maya-indianer stammer har på, pryder landskabet i utrolig smukke farver hvorend du ser dig rundt i Xela. Men at være i et så fremmed land som Guatemala, gav mig også mange udfordringer som jeg havde brug for at snakke med mine venner om. Vi boede og havde en hverdag i et land, hvor en kvinde ikke begår sig som jeg er vant til fra Danmark. Her render en kvinde ikke rundt i korte shorts eller går i byen til kl 03. Man skal vænne sig til at blive råbt efter på gaden af unge fyrer og de Guatemalanske piger var ikke altid lette at blive venner med. Derfor var jeg virkelig glad for, at få et fællesskab med de udenlandske venner som jeg fik i Xela. Sammen kunne vi diskutere hvordan vi blev påvirket af denne nye kultur. De oplevede det samme som jeg og kunne derfor sætte sig ind i det på en helt anden måde end mine venner derhjemme. Jeg endte med, at bo og leve sammen med mine venner i Xela. Sammen lavede vi aftensmad, snakkede og tog ud og mødte den nye kultur omkring os. Ofte fik jeg også mange nye lokale venner på denne måde.
De lokale var virkelig åbne for at invitere os hjem til dem, eller mødes med os om aftenen. Havde en af mine udenlandske venner fx fået en lokal ven igennem sit frivillige arbejde eller på skolen, inviterede vi ofte personen hjem til os og hyggede med mad og snak. På den måde fik jeg også talt en masse spansk og det jeg ikke forstod, kunne jeg spørge om, der var altid en til at forklare.
Alt i alt fik jeg 4 utrolig gode måneder i Guatemala. Jeg følte at jeg fik en stor indsigt i både hverdagen, kulturen og sproget. Jeg fik mange lokale venner og har stadig kontakt med disse fantastisk åbne mennesker som lod mig komme ind i deres liv. Jeg skabte gode relationer igennem min skole og kom også ud og se nogle af mine venners frivillige arbejde. Hvis jeg får muligheden for at komme tilbage til Xela vil jeg tage et frivilligt arbejde. Guatemala er desværre meget fattig og der er mange som mangler uddannelse, børn som mangler forældre og bor på overbelastede børnehjem hvor der mangles hjælp.
Men når jeg ser tilbage er jeg utrolig glad for at jeg fandt nogle udenlandske venner der ligesom jeg, så Guatemala med nye øjne. Sammen med dem tog jeg rundt til de nærtliggende byer. Vi besteg vulkaner og bjerge som Guatemalas natur er så rig på og vi oplevede kulturshoket sammen. Med de venner skabte jeg et fantastisk sammenhold og fælleskab. Vi kom utrolig hurtigt tæt på hinanden og støttede hinanden igennem vores oplevelser.
Guatemala har fået et helt specielt plads i mit hjerte og jeg vil gerne vende tibage igen og igen. Men jeg håber også at jeg næste gang, kan gøre det sammen med andre.
