Føler du, at du har været hvirvlet ind i så mange stressperioder, mentalt pres og tanker, der kører automatisk uden stop og dårlig søvn, at nu må det stoppe? Men du ved ikke, hvordan du skal stoppe det? Hvordan du skal forandre det? Eller du ved, hvad værktøjet er, men de selv samme tanker og mekanismer, der gav dig stress, forhindrer dig i at bruge det? Og du overvejer at få hjælp til det, men lader alligevel være. Du kan selv. Det er for dyrt. Det skal nok blive bedre. Næste år.
Jeg husker en samtale med en medstuderende fra min tidligere uddannelse. Han var et godmodigt menneske og kunne ikke fatte, hvorfor han ikke havde gjort noget ved sit liv noget før.
Og jeg sagde så noget, som jeg selv synes var meget almindeligt, men som vækkede ham en lille smule. Jeg sagde ” de fleste mennesker skal ud over kanten, før de gør noget ved deres liv. De skal virkeligt mærke smerten, før de indser nødvendigheden af forandring, og før de føler sig motiverede til at kigge på deres liv”. Han var lidt rystet. Men det er faktisk en del af virkeligheden. Der er endda lavet undersøgelser, som viser, at selvom mennesker får stillet stolen for døren med deres helbred, så føler de stadig ikke motivation for at skabe forandring. Det er som man kommer til at udsætte sig selv altid.
Men det er muligt at ruske op i dig selv. At gå efter en løsning, fordi du ikke vil være med til at lide unødvendigt. Stress og mentalt pres, der tager alt dit nærvær og overskud er unødvendigt.
